Tusindfryd Shetlandsponyer
Super temperament, høj kvalitet og god afstamning er fokusområderne, da målet er at avle gode brugs- og avlsdyr - primært i standardstørrelse. Alle ponyer vil på sigt have aflagt materialeprøve

Forside Salg Kontakt / Adresse
Ponyer Dagbog Resultater
Stutteriet Int. Show 2010 Info
Kåringer Andre events English
Materialeprøver Shetland Link
Eget opdræt Katte
Forfædre til ponyerne Føl 2012 **Opdateret 02.02.2012

 

Følgende har bidraget med fotos til denne side: Anna Gamsgaard Frederiksen, Joan Andersen, Gert Therkelsen

   
Store Hestedag 2010: Tusindfryds Scotty og Tusindfryds Nicky var tilmeldt klasserne 1 års hingsteplage. Scotty er mini og Nicky er medium - så jeg troede, at Scotty kom i klassen 1 års hingsteplage/små. Men den lille fyr var faktisk den eneste mini (og den mindste deltager overhovedet den dag). Så da klassen 1 års hingsteplage/store gik i gang, blev både Gert og Scotty hevet ind i ringen med os andre. Efterfølgende var der en ændring i rækkefølgen i fremvisninger, så Nicky røg fra græsning og direkte ind. Lidt ærgeligt - og det kostede nok et par point. Så at Scotty opnåede 39 point og Nicky 37 point er vel i og for sig ok - med det førnævnte i mente. Dommere i klassen var Merethe Henriksen og Ole Pårup Nielsen - og med Anna Rasmussen som sekretær. De gjorde et fint stykke arbejde. Man skal jo huske på, at de skal bedømme det de ser i de få minutter man er i ringen. Men en hyggelig dag var det jo alligevel med masser af skønne ponyer og glade venner og bekendte. Jeg kunne især glæde mig over, at Tartans Cooper opnåede en flot rød roset og blev nr. 8 i den endelige finale i championatet. Dette skønne føl er efter min nyerhvervelse Warezz from broken colours. Store Hestedag er i den grad blevet et tilløbsstykke for hestefreaks i alle aldre og inden for alle grene - så der er masser af se på - både for 2 og 4 benede. .

International Shetland Pony Show UK 2010: Se billeder her

 
Gørlev Hesteskue 2010: Tusindfryds Rhona deltog i klassen 4 års goldhopper, hvor hun blev placeret på fløjen med 23 point og desuden fik ærespræmie fra Massage & Velvære i Dianalund. Jeg vil gerne takke for denne dejlige præmie. Paradisets Nana deltog i klassen 5 års og ældre goldhopper. Her opnåede Nana 22 point og blev nr. 14 af 15. Dette er helt ok. Nana er 20 år og var en af de få hopper, der havde passeret 10 år. Endvidere tager sådan en ældre dame sig selvfølgelig også bedre ud med føl ved siden. I mønstrings-konkurrencen deltog jeg med Rhona, hvor vi opnåede 46 point ud af 50 mulige. Stor tak til Gørlevudvalget for deres gode arrange-ment. Jeg håber, at de vil fortsætte traditionen. Det er bare så hyggeligt at deltage i dette arrangement, hvor der også er mange andre ting at se på - da det også er kræmmermarked og boder.

Roskilde Dyrskue 2010:Det var første gang jeg skulle udstille på et rigtigt dyrskue, så spændingen var stor. Tusindfryds Bella-Rosie var i klassen: 3 års hopper. Det blev noget af en debut :0)  Rosie fik tildelt 23 point og blev nr. 2 af 10. Dyrskuer må siges at være noget helt specielt. Der er en helt fantastisk atmosfære. Det er virkelig folk, der brænder for det, der deltager i sådanne arrangementer. Mange ting kunne fremhæves - foruden det herlige samvær med andre skønne Shetland Pony freaks. Men en ting, der virkelig tog kegler var at der hver morgen (tidlig om morgenen) gik en rundt i kilt-dress og spillede på sækkepibe ved det skotske Højland Kvæg. Og de stod i staldene lige over for Shetland Ponyerne. Det var bare 3 skønne dage.